Forside
   Kalender
   Arkiv
   Øvrige arrangementer
   Galleri
   Køb og salg
   Info
   Kontakt
 

Køretur til
Elmuseet i Tange

Torsdag 17. maj

Store køredag
for alle
veteranentusiaster

Tirsdag 5. juni


 


 
 VETERANTRÆF 2009 - RESULTATER
 
Veteransucces i Ans

Vejrguderne var helt på arrangørernes side da Tange Sø Veteranklub lørdag (13/6) for 6. gang afholdt veterantræf på den gamle markedsplads i Ans.
Solen strålede om kap med de 250 veterankøretøjer som for en enkelt dag forvandlede markedspladsen til et nostalgisk paradis.

Ca. 50 tohjulere lige fra Puch knallerter til Harley Davidson motorcykler og 200 biler af alle afskygninger dukkede op, og deres ejere hyggede sig i nogle timer med picnickurve og ”dækspark”.

Også mere end 1000 tilskuere mødte op for at beundre de mange flotte køretøjer, hvoraf langt de fleste var fra halvtredserne og tresserne; men også en del førkrigskøretøjer lod sig beundre.

Et enkelt køretøj skilte sig dog ud fra mængden. Nemlig en utrolig flot og velbevaret Ford T fra 1914. Med 95 år på dåbsattesten var det suverænt det ældste køretøj; men ikke bare alderen men også den fine stand gjorde denne bil til ”Best in Show” og ejerne Lis og Ove Thuesen fra Tjele kunne da også velfortjent køre hjem med førstepræmien i konkurrencen om mest spændende køretøj på træffet.
I samme kategori blev det til en 2. plads til lokale Elo Sehested, Ans, med en Ford A pickup fra 1930. Tredjepræmien gik til Carsten Valentin, Tjele for en Triumph fra 1970 med påhægtet tidstypisk campingvogn.

De fire lokale dommere Anne Mette Lorentzen, Tange Sø Hjemmeservice, Steen Sørensen, SIK Teknik, Michael Nørgaard, Ans Iller Kloak og Anlæg samt Carl Lau Jensen, Ans ELforretning var kommet på en utrolig svær opgave med at bedømme og udvælge vinderne i de to konkurrencer, og især konkurrencen om træffets flotteste køretøj var en næsten umulig opgave for de fire, for med så mange flotte to og firhjulere skulle der efter dommernes mening have været mange flere pokaler til rådighed.

De nåede dog frem til at flotteste køretøj var en Ford A cabriolet fra 1931 tilhørende Verner Kristoffersen, Ry. Andenpræmien gik til Lars Falkenberg, Herning, Ford F 100 fra 1953. Og tredjepræmien blev vundet af Kaj Jørgensen, Langå, Cadillac sedan 1964.

Med deltagerrekord og en rigtig god dag for de mange fremmødte har Tange Sø Veteranklub besluttet at der også i 2010 skal afholdes veterantræf på markedspladsen i Ans.

SE GALLERI
 

 

 

Tange Sø Veteranklub   |   Webdesign: georgi.dk