|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
 |
|
Køretur til Elmuseet i Tange
Torsdag 17. maj
Store køredag for alle veteranentusiaster
Tirsdag 5. juni
|
|

 |
| |
|
|
|
|
|
|
Vis klassikeren frem foran
tusindvis af midtjyder
Er man indehaver af et klassisk køretøj – hvad enten det er
på to, tre eller fire hjul – kan man have glæde af det på
mange måder. Timerne brugt på værkstedet, hvor man enten har
istandsat det eller klargjort det, udgør i sig selv en glæde
på linie med køreturen, når man oplever Danmark bag rattet
med kalechen nede. Men glæden er også at vise køretøjet
frem. Ikke kun for kendere i klubben, men også for andre,
der får en oplevelse med nostalgiske undertoner.

Deltagerne i Tvilum-Scanbirk
Classic Show får lejlighed til at præsentere deres klassiker
foran de tusindvis af midtjyder, der er mødt op.
En god dag at vise veteranen frem på er fredag i uge 32. I
hvert fald hvis man vælger at gøre det i Fårvang. Her
afvikles det årlige Tvilum-Scanbirk Classic Show i
forbindelse med en anden klassiker, nemlig Tvilum-Scanbirk
Rally Show, som i år er på plakaten for 32. gang. Den fredag
i august vil der være i tusindvis af mennesker i byen midt
mellem Århus og Viborg til at beundre den klassiske bil,
motorcykel eller knallert. Alle får en god oplevelse med
hjem.

Slå
kalechen ned og lad dig blive tiljublet som en anden
kongelig på køreturen under Tvilum-Scanbirk Classic Show.
”Vores deltagere fortæller hver gang om de mange positive
tilbagemeldinger og reaktioner, de får fra publikum,”
fortæller Freddy Pedersen fra Tange Sø Veteranklub, der er
medarrangør af Tvilum-Scanbirk Rally Show. ”Mange kan huske
kørerne fra deres barndom, enten fordi de selv har tilbragt
mange timer på bagsædet af familiens bil, eller fordi en
onkel eller en bekendt af familien var ejer af lige præcis
den bil, de pludselig står overfor i Fårvang.”

På udstillingspladsen kan de
mange tusinde tilskuere tage klassikerne i øjesyn under
Tvilum-Scanbirk Classic Show.
Tvilum-Scanbirk Classic Show er et aldeles uforpligtende
arrangement, hvor alle kan være med – når blot de har en
klassiker, som de er villige til at vise frem. Der er ikke
noget med tilmeldingsfrist og tilmeldingsgebyr. Ej heller
krav om, at man skal være medlem af en bestemt klub for at
kunne deltage. Eller at motorcyklen eller bilen skal være så
og så gammel.
”Vi gør det simpelthen så enkelt, at alle kan være med, bare
de har lyst til det,” siger Freddy Pedersen.

Det er alle typer biler og
modeller, der kan deltage i Tvilum-Scanbirk Classic Show.
”Mellem klokken 16 og 18 fredag den 13. august skal man blot
møde op på OK Benzintanken i Fårvang. Det ligger ud til
hovedvej 26 mellem Århus og Viborg, så det er nemlig at
finde. Her bliver man registreret, får udleveret sit
adgangstegn til udstillingsområdet samt et nummer til
køretøjet, som gør det nemmere for vores speaker Jens Jessen
at præsentere bilen eller motorcyklen over
højttaleranlægget.”

Som deltager i
Tvilum-Scanbirk Classic Show får man også selv en hyggelig
aften ud af være med. Her er det Lili Marie og Jens
Rasmussen, der hygger sig foran deres Chevrolet.
Tvilum-Scanbirk Classic Show foregår parallelt med
Tvilum-Scanbirk Rally Show, men også sammen med
motorsportsdelen. Mens rallybilerne kæmper en kamp om
sekunder og tiendedele på rallysprintbanen, holder
klassikerne udstillet på udstillingspladsen, men i den store
pause, der er mellem andet og tredje rallyheat, kan man
deltage i en parade, hvor bilerne og motorcyklerne kører
ruten igennem, så alle tilskuerne kan se dem. Her er der
ikke noget stopur, så man bestemmer selv tempoet. Og det
skal helst ikke være for højt, hvis publikum skal have
mulighed for at beundre klassikeren.
|
|
|
|
|